onsdag den 25. februar 2009

Forår!

Ja, altså jeg kom jo ikke til Kirkjubøkambur, men til gengæld kom jeg til "The Wall" koncert sammen med den ene af de norske forskere som bor her. Og ud og spise friskfanget fisk bagefter. The Wall blev opført af Færøernes symfoniorkester, et Islandsk rockband og et skolekor fra Tórshavn. Det var enormt meget bedre end det lyder!


Det er forresten blevet forår heroppe. Jo, det er det, og du skal ikke sige noget andet! Det er forår, for fuglene synger, sneen er smeltet, og der bliver grønt over det hele. Og der er udsprungne krokus!


torsdag den 19. februar 2009

Jeg ved godt at der er blevet lidt stille herinde på det seneste. Men jeg lover, at jeg snart kommer stærk tilbage. Jeg skal f.eks. på vandretur til (eller på... er ikke helt sikker) Kirkjubøkambur på søndag. Jeg satser på at vejret bliver fint, så I kan få billeder af turen.

Der er ikke sket så meget heroppe. Jeg har haft en lille periode, hvor jeg har tænkt at Tórshavn så absolut måtte kunne betegnes som verdens nedgroede lilletånegl. Sneen er smeltet, og vejret er som oftest gråt, selvom man dog må glædes over at det nu er lyst både når jeg tager på arbejde, og når jeg begiver mig hjemad. Færinger er, som jeg har skrevet før, enormt flinke. Men de er dælme ikke lette at komme ind på livet af. Jeg øver mig i at være imødekommende og udadvendt, og drukne dem i mit dejlige væsen indtil de slet ikke kan undvære mig :)

Det heler forekommer mig at være en ret stor udfordring, og jeg kan godt mærke at jeg helt sikkert er en hjemmeføding. Jeg savner at have folk omkring mig som jeg kender, og som jeg slapper helt af sammen med. Jeg ved godt at det bliver bedre, og at det faktisk ikke er så slemt endda...

Der er flyttet en norsk forsker ind i "mit" hus. Det er rigtigt rart at der er nogen at tale med derhjemme. Han er heldigvis knapt så sær som russeren.

torsdag den 5. februar 2009

Hverdagsstemning

Bare et lille indlæg fra en dag på kontoret. Halvdelen af kontorets medarbejdere ligger syge, og for en gangs skyld er jeg i den raske kategori (!) Så jeg sidder helt alene og skriver på mit paper om de demografiske udfordringer i nordatlanten. Det lyder ret kedeligt, men er faktisk temmeligt interessant. Måske er det en ide til mit praktikprojekt? Jeg skal søge vejleder senest den 9, og aner ikke hvad det skal handle om. Det skal nu nok gå.

Tórshavn er stadig dækket af sne, og jeg byggede en lille snemand på vej til arbejde :) Gad hvor mange år der er til at jeg kan begynde at lade som om jeg er voksen? Det holder i hvert fald ikke endnu...

onsdag den 4. februar 2009

Haj og Snevejr

Se hvor fint her er når sneen ligger over det hele, og lyser op :)


Dette er den katolske kirke, og udsigten fra mit kontor "bagsiden" af huset.
Sådan en fætter her kan man fange heroppe. Der er en konkurrence om hvem der fanger den største, og det var ikke den her...


Men den var godt nok pæn synes jeg
Jeg synes den ser lidt mellemfornøjet og betuttet ud. Enten er den genert over at blive fotograferet, eller også synes den bare det er trælst at blive fanget...


fredag den 30. januar 2009

Ny rekord

2 uger lykkedes det mig at gå på arbejde inden min første sygemelding... Øv

søndag den 25. januar 2009

Billeder som lovet



Dette er glaskunst i en af Tórshavns bække

Dette er min arbejdsplads. Jeg arbejder i det fine baby-blå hus med det røde tag. Det er et gammelt fiske-pakhus.


Dette er udsigten fra mit kontor. Noget tåget, men helt enormt flot. Specielt når solen titter frem :)



Ok, så kom der lidt billeder på. Herover er det huset som jeg bor i.

fredag den 23. januar 2009

Adresse og telefonnummer

Jamen så kommer der da lige adressen og telefonnummeret, hvis I lige skulle finde på at skrive eller sende en sms. I er naturligvis også velkomne til at kigge ind til en kop kaffe ;)

Adresse:
Suðuroyavegur 3
100 Tórshavn

Mobil:
(+298) 267765

Fastnet:
(+298) 315759