Jeg ved godt at der er blevet lidt stille herinde på det seneste. Men jeg lover, at jeg snart kommer stærk tilbage. Jeg skal f.eks. på vandretur til (eller på... er ikke helt sikker) Kirkjubøkambur på søndag. Jeg satser på at vejret bliver fint, så I kan få billeder af turen.
Der er ikke sket så meget heroppe. Jeg har haft en lille periode, hvor jeg har tænkt at Tórshavn så absolut måtte kunne betegnes som verdens nedgroede lilletånegl. Sneen er smeltet, og vejret er som oftest gråt, selvom man dog må glædes over at det nu er lyst både når jeg tager på arbejde, og når jeg begiver mig hjemad. Færinger er, som jeg har skrevet før, enormt flinke. Men de er dælme ikke lette at komme ind på livet af. Jeg øver mig i at være imødekommende og udadvendt, og drukne dem i mit dejlige væsen indtil de slet ikke kan undvære mig :)
Det heler forekommer mig at være en ret stor udfordring, og jeg kan godt mærke at jeg helt sikkert er en hjemmeføding. Jeg savner at have folk omkring mig som jeg kender, og som jeg slapper helt af sammen med. Jeg ved godt at det bliver bedre, og at det faktisk ikke er så slemt endda...
Der er flyttet en norsk forsker ind i "mit" hus. Det er rigtigt rart at der er nogen at tale med derhjemme. Han er heldigvis knapt så sær som russeren.