mandag den 1. december 2008

Det' dagen før dagen før dagen du ved...

Så begynder tingene så småt at falde på plads. Har aftalt at besøge familien i Århus på vej til juleferien på Anholt. Og har aftalt ophold hos familien i Virum på vej mod Finland... Mangler nu blot at overstå 3 arbejdsuger, julefrokoster, fødselsdagsbrunch hos mig, lejekontrakt og diverse Retro-møder. Og så lige den der grimme tandlæge med horn i panden... Men glæder mig faktisk lidt til at få det overstået... Specielt fordi den ene visdomstand driller så meget at jeg faktisk har en hævet underkæbe lige nu... Ikke fikst! Og ret smertefuldt!

Glæder mig til min mor kommer forbi i weekenden. Den bliver travl som altid når der er besøg fra Anholt, men det skal nok blive ok alligevel. Bliver faktisk helt ok at have hende uden søsteren, selvom jeg nu godt kunne have brugt at se pubbe-røven også...

Og så er det 1. december, og det luner lidt, selvom jeg endnu ikke har modtaget nogen adventsgave... Jeg glæder mig til at høre hvad Birgitte siger til sin pakkekalender... Og der må også være en god tv-julekalender i aften når jeg kommer hjem efter at have fået maltrakteret kæben...

Ingen kommentarer: